Det Danske Pasteur-Selskab

Det Danske Pasteur-Selskab er ved general-forsamlingen den 13. november 2017 indtrådt i et samarbejde med DMS.

Selskabets formål er at tilvejebringe midler for dansk forskning indenfor mikrobiologi, immunologi og de dertil knyttede videnskaber. Støtten ydes fortrinsvis til studierejser eller studieophold i udlandet; herunder specielt ved Institut Pasteur eller lignende institutter i Frankrig.

Selskabets vedtægter kan downloades her.

Det Danske Pasteur-Selskabs rejselegat 2019

På vegne af Det Danske Pasteur-Selskab uddeler DMS i år rejselegater til studerende og forskere inden for mikrobiologi, immunologi og dertil knyttede videnskaber. Legatet kan søges af DMS medlemmer, som ønsker at dygtiggøre sig gennem en studierejse, aktiv deltagelse i symposier, eventuelt kongresser, og i særlige tilfælde kurser ved ”Institut Pasteur”, eller ved lignende mikrobiologiske institutioner i udlandet. Der ydes almindeligvis ikke støtte til prægraduate studierejser før kandidatniveau.

Følgende krav skal være opfyldt for, at din ansøgning kommer i betragtning til Det Danske Pasteur-Selskabs rejselegat:

  • Du skal være medlem af DMS
  • Legatet skal dække udgifter i forbindelse med dit ophold i udlandet

Uddelingen finder sted på DMS årlige kongres i november. Det efterfølgende år inviteres legatmodtagerne til at komme og fortælle om deres udlandsophold.

Ansøgning

Du bedes fremsende følgende:

  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • Budget der anskueliggør størrelsen på det ansøgte beløb
  • eventuelt anbefalinger, invitationer eller forhåndsgodkendelse af studieophold

I vurderingen af din ansøgning ser vi blandt andet på, i hvilken grad opholdet vil biddrage til din karriere inden for mikrobiologi, samt på hvordan du formår at udtrykke dette klart i din motiverede ansøgning på ca. 300 ord.

Ansøg legatet ved at sende en mail til info@dmselskab.dk

Ansøgningsfristen er 15. oktober 2019.